Booker Prize 2026: shortlisten

Phillip Tennant roder i skrald langs Kents kyst sammen med sin tante, mens Storbritannien stille falder fra hinanden, og noget fremmed ankommer uden at forklare sig. M. John Harrison er 81 og sad selv i juryen i 2022. Han skriver om undergangen, som andre skriver om vejret: skævt, uanfægtet og langt mere medfølende, end præmissen antyder.

En modvillig monark ved et navnløst middelalderhof, klippet sammen med en nutidig kurator, der indretter salene i et historisk palads. Rebecca Perry er digter, dette er hendes første roman, og den vandt Waterstones Debut Fiction Prize i juli. En bog, der bevidst sætter dig på det forkerte ben og belønner en genlæsning.

Artie Dam, en almindelig historielærer i Massachusetts med et behageligt liv og en fortvivlelse, han ikke har fortalt nogen om. Strouts ellevte roman og hendes tredje Booker-nominering. Afdæmpet helt ned til stilhed, og det er netop dér, kraften ligger. For læsere af Olive Kitteridge det oplagte valg.

På dansk er senest udkommet Strouts Fortæl mig alt (Batzer & Co, 2026, oversat af Lotte Kirkeby). Den nye roman er endnu kun registreret på engelsk.

John-Calum MacLeod, en ung kunstner uden penge og uden job, vender tilbage til den forblæste, dybt religiøse ø Harris for at se det liv i øjnene, han forlod. Douglas Stuart vandt i 2020 med Shuggie Bain; dette er samme udgravning af familie, skam og vold, flyttet fra Glasgows lejekaserner til Hebriderne.

Dansk udgave: Politikens Forlag, 2026, oversat af Signe Lyng, som også oversatte Shuggie Bain (2021) og Unge Mungo (2022).

Kingston i slutningen af 1980'erne: otte homoseksuelle mænd, der øver et teaterstykke, bliver angrebet af en hob, og romanen følger, hvad mordet sætter i gang. Over seks hundrede sider, den længste bog på listen, af vinderen fra 2015, der vender tilbage til Jamaica fra sin store roman. Vi har ikke fundet nogen af Marlon James' romaner på dansk.

Bygget på et virkeligt eksperiment fra 1960'erne: en arbejdsløs skuespiller får betaling for at følge forelæsninger et helt semester inde i en stor sort sæk, for at se hvordan de studerende reagerer. En universitetssatire, en slags kærlighedshistorie og den sjoveste bog på listen. Den har intet med spionfilmen af samme navn at gøre.

Dilara, en tyrkisk eksilforfatter i Italien, hyrer håndværkere til at bygge et badeværelse til sin gamle far. I stedet bygger de en tyrkisk fængselscelle: ikke en kopi, men en rigtig, med en dør der åbner ud til originalen. En debut om demens, eksil og de mange slags fangenskab, en familie kan bære på samtidig.

David, en pensioneret topchef, flyver i privatfly gennem Europa mod en klinik for assisteret død i Zürich. Cline skræller et liv ned til det, der er tilbage, når præstationerne og kompromiserne er væk. Først kulsort morsom, så slet ikke. Juryen kaldte den elegisk og meget virkelig, og begge dele passer.

På dansk findes Emma Clines Pigerne (Lindhardt og Ringhof, 2016, oversat af Mich Vraa).

En vanæret professor, der kun kaldes ”Man”, trækker sig tilbage på landet, efter at karrieren og ægteskabet er brudt sammen. Lidt over 140 sider, den korteste bog på listen, og nærmere en fabel end en universitetsroman. Læs den på en aften, og diskutér den i en uge. Et godt valg, hvis du vil have en Booker-bog, der ikke kræver hele ferien.

En forfalden universitetsby, der er ved at gro til i planter, svindlende professorer, militante gartnere, en kulturkrig og et sted midt i det hele en kærlighedshistorie. Gotisk, løssluppen og virkelig mærkelig: modgiften mod den hyggelige campusroman og listens opdagelse for læsere med sans for det groteske. En roman, der ikke tager sig selv højtideligt, men mener det alvorligt.

Flora kommer sig efter en operation på et hospital i Mexico City og bliver venner med Wilhelmina, en ældre tysk samler af antikt legetøj. En stille bog om venskab, sorg og tanken om, at det sandeste findes i den skygge, en ting kaster, ikke i tingen selv. For læsere, der holder af små, koncentrerede romaner.

Laura og Edmund, gamle venner, tilbringer lange aftener på en pub i Southwark, taler verden igennem og går som katten om den varme grød omkring deres sorg. Minimalistisk og præcis, og ifølge juryen med nogle af de bedste dialoger siden Henry Green. Gwendoline Rileys ottende roman, næsten helt bygget af samtaler.

Bandemiljøet i det vestlige Dublin. Tony Ward og ”Flute” Walsh er morderiske kompagnoner, og arbejdet bliver mere kompliceret, da de forelsker sig i hinanden. En debut af listens yngste forfatter, 28 år, brutal på overfladen og øm nedenunder. Selv hvis du normalt undgår gangsterromaner, er den værd at prøve: i bund og grund er det en kærlighedshistorie.